Didi udveksler breve med sin jævnaldrende veninde Eunice, der bor i Tanzania.
Om landsbyens blomsterhave, om Eunices fars honningbier og om bekymringen over, at det ikke har regnet længe.
Lad os læse sammen, hvordan breve kan give hinanden styrke, selv når vi bor langt fra hinanden.
Til Eunice — mit allerførste brev
Kære Eunice,
Hej! Jeg hedder Didi og bor i Korea.
Jeg så billeder af jeres område i WAGZAK JUMP, og der var så mange blomster, at jeg kiggede længe på dem.
Mens jeg spiste honningbrød, som min bedstemor havde lavet, fik jeg pludselig stor lyst til at skrive til dig.
Hvordan ser din dag ud? Hvad kan du bedst lide?
Det er første gang, jeg skriver brev til nogen så langt væk — mit hjerte banker lidt af glæde.
Til Didi — velkommen til vores Shuli-landsby
Kære Didi,
Åh, et brev! Jeg blev så glad, at jeg næsten hoppede op i luften.
Jeg hedder Eunice, er otte år og bor i landsbyen Shuli i Tanzania, i Afrika.
Vores landsby er virkelig fuld af blomster og træer.
Jeg fortæller altid stolt, at det er et godt sted at leve — både for mennesker og for honningbier.
Da jeg hørte, at du kiggede længe på vores billeder, blev jeg helt stolt. En dag må du virkelig komme og besøge os!
Til Eunice — hvad er den trækasse?
Eunice, på billedet så jeg en kasse, der hang i et træ.
Hvad er det egentlig? Et fuglehus? Jeg gik længe og spekulerede.
Og honning! Jeg elsker virkelig honningbrød.
Da jeg fortalte min far, at din far selv samler honning, fik han helt åben mund af forundring.
Hvordan smager den honning? Er den sødere end min bedstemors honningbrød?
Til Didi — fars historie om bierne
Kære Didi,
Du gættede rigtigt! Det er en bistade. Far har hængt den op i træet for at samle honning.
Når bierne flittigt flyver fra blomst til blomst, samler der sig sød honning inde i staden, lidt efter lidt.
Far sælger honningen på markedet, og det er en stor hjælp for vores familie.
Derfor er bierne ikke bare insekter for os — de er som familie.
Hvordan smager den? Hmm — den smager af solskin! Jeg er også nysgerrig efter, hvem der ville vinde: vores honning eller din bedstemors honningbrød.
Til Didi — det regner ikke for tiden
Kære Didi, i dag vil jeg fortælle dig noget ærligt.
Det er meget varmt i vores landsby for tiden. Og det har ikke regnet i meget lang tid.
Blomsterne blomstrer ikke så rigt som før, så bierne flyver én efter én væk til andre steder.
Far kigger hele tiden op mod himlen.
Når det ikke regner, er det svært at dyrke jorden, og drikkevand bliver også kostbart.
Men jeg holder stadig af vores landsby. Jeg ønsker bare… at det må regne igen.
Til Eunice — jeg har også undersøgt det
Da jeg fik dit brev, kunne jeg slet ikke sidde stille.
Jeg gravede længe i bøger og videoer for at forstå, hvorfor det ikke regner hos jer.
Det viser sig, at mens vi lever bekvemt, slipper der usynlig udstødning ud fra fabrikker og biler.
Når den ophober sig højt på himlen, bliver jorden langsomt varmere, og nogle steder hører regnen op med at falde som før.
Tanzania og Korea — vi er alle på den samme ene jord.
Så det her er ikke kun jeres landsbys sag — det er alles vores sag.
Til Eunice — lad os samle breve sammen
Eunice, jeg har opdaget noget vidunderligt.
Der er venner verden over, der gerne vil stå sammen med jer.
