Den orange farve, der lå gemt helt ned i jorden
Haj! Lad os vædde om, hvem der kan trække den største op
"Huj! Lad os vædde om, hvem der kan trække den største op!"
Banggu og jeg i køkkenhaven: Hejsa, hejsa!!
De holder kun fast i bladene og trækker, men jorden under deres fødder ryster. Pludselig siger det 'pop!', og hele guleroden kommer op.
Der kommer en lang, orange klump med op fra jorden. Grønne blade ovenpå, orange rod nedenunder. Øh, det er da en gulerod?!
Den gulerod, jeg altid tyggede på som tilbehør, havde ligget helt ned i jorden. Bladene stikker lidt op over jorden, mens selve guleroden er helt nede i jorden.
En bedstemor, der stod ved siden af og også var ved at vælge gulerødder, så min jordklistrede gulerod og sagde: "Jamen, den der med de tykke ben har du da valgt godt," og lo hjerteligt. Det er da rart at få ros... men vent lige lidt, hvorfor lå den her i jorden? Er den her orange stamme så roden?
Banggu spiser den gulerod, han selv har trukket op, uden at ryste jorden af, og siger: "En gulerod er bare en gulerod~" Åh nej, det skulle jeg ikke have spurgt dig om.
Men jeg kan jo ikke lade være med at være nysgerrig. Hvorfor er den orange, når den vokser i jorden, og hvorfor ser bladene ud, som om man ikke kan spise dem? Det kildrer i hovedet. Jeg kiggede på "Planteudforskning" på WAGZAK JUMP. Åh, det er det her!
▶ Video om planteudforskning sammen med Didi
Bliver så lille som en myre og går ind i planten
"I dag bliver vi så små som myrer og går ind i de grønne planter!" Lige så snart vores planteekspertven, Purigi, råbte det, følte jeg, at min krop krympede. Græsbladet foran mine øjne blev pludselig så stort som en bygning. Wow!
Purumi hopper rundt og siger: "Hey, vi er virkelig blevet små!", mens Saerom snurrer rundt og siger: "Sådan ser bladene altså ud~".
Så spurgte Purumi til Popo: "Men hvordan kan planterne holde sig oprejst uden at vælte?" Åh, det har jeg også undret mig over! Popo smilede bare. "Det finder du ud af, når vi går ind."
Da vi kiggede os omkring, var det græs, vi havde set mange gange før. "Åh, hundegræs!" sagde Purum og pegede. Saerom glædede sig og sagde: "Der er også mælkebøtter, dem ser vi altid på vejen!"
Det var græs, vi gik forbi hver dag, men da vi så det lige foran os, virkede det som en helt anden verden.
Popo sagde: "Skal vi se rødderne først?" og trykkede på en knap, så rødderne pludselig dukkede op af jorden!
"Hov, rødderne ser alle forskellige ud?" Saerom rynkede panden. Det var virkelig sådan. Nogle var tykke og fyldige, andre var tynde som tråde og spredte sig ud. Jeg troede, det var de samme rødder, men det var det ikke.
Det, der var gemt i jorden, var rødder
Jeg tog fat i en rod og trak i den. Åh, den rørte sig ikke en millimeter! Den sad virkelig fast i jorden.
Ah, det var altså derfor, planten ikke væltede, selv når det blæste. Nu har jeg fået svar på mit spørgsmål. Det var også derfor, jorden rystede, da jeg før holdt fast i bladene i køkkenhaven og trak i dem.
Da jeg kiggede nærmere på rodspidsen, kunne jeg se, at den sugede vandet op fra jorden. Ligesom et sugerør.
Da kom Popo med en bemærkning. "Der er planter, der lagrer de næringsstoffer, de suger op, i rødderne... og det er netop, hvad radiser og gulerødder gør."
Åh nej! Den gulerod, jeg lige har trukket op!!
Så det var derfor, den sad fast i jorden. Guleroden var en rod! Den havde samlet næringsstoffer i jorden, og derfor var den så sød og sprød.
Radiser og søde kartofler er også en del af familien. Hehe, jeg har spist rødder hver dag.
Stænglen er en elevator, der transporterer vand
Nu er det stilkenes tur. Saerom spurgte: "Popo, er træstammer også stængler? De har jo en meget tyk bark." "Ja, det er rigtigt. Stænglerne støtter ikke kun planten, men beskytter den også mod kulde og insekter," svarede Popo.
Så delte han stammen på midten for at vise os, at der inde i den sad en tynd, sugerørslignende kanal.
"Åh!" sagde Purum først. "Så det er her, vandet, som rødderne suger op, løber opad!" Ja, det er rigtigt. Stammen var altså en elevator, som vandet kunne køre op ad.
Bladene er en fabrik, der laver mad af sollys
Næste punkt er bladene. Popo sagde: "Bladene er små fabrikker, der laver mad af sollys." Fabrikker? Disse tynde blade?
Saerom spurgte: "Men bladene står jo stille?" og Popo svarede: "Skal vi så give dem nogle råvarer?"
Da vi puttede sollys, vand og luft i, begyndte bladet at glitre og lave næringsstoffer. Ligesom en rigtig fabrik!
Saerom klappede i hænderne. "Så det er derfor, planter vokser så hurtigt, når de står et sted med masser af sollys!"
Poppo tilføjede: "De næringsstoffer, der er lavet på denne måde, transporteres til alle dele af planten via en anden vej, der hedder ledningerne." Hvad? Så der var altså en vej, hvor vandet løber op (vandledningerne), og en vej, hvor næringsstofferne transporteres (ledningerne). To veje i én stilk.
Da råbte Saerom: "Hov? Der siver vand ud af bladene!" Da vi kiggede efter, så vi, at der havde samlet sig små vanddråber i den gennemsigtige pose, der var sat over bladene.
Vandet var fordampet gennem de helt små huller (stomata) i bladene. Det kaldes transpiration. Planter sveder altså ligesom os!
Saerom sagde: "Gid jeg også kunne få sollys og lave fotosyntese~", og vi grinede alle sammen. Haha.
