Didi og Banggu indgår et væddemål: „Hvilken planet i solsystemet er størst?".
Sammen med dommeren Popo møder de planeterne én ad gangen, fra Merkur til Neptun, og måler deres størrelse.
Hvilken planet vinder væddemålet? Og hvilken viser sig overraskende at være den allermindste?
„Den største planet? Den gætter jeg helt sikkert rigtigt!"
„Jeg tør vædde på, at jeg ved, hvilken planet i solsystemet der er størst!"
Banggu begyndte straks at prale og bankede sig på brystet af rumdragten.
Jeg vil heller ikke give op. „Pyt, den største er da selvfølgelig vores Jord! Skal vi vædde?"
Banggu fnyste. „Av, hvordan skulle Jorden være stor? Det er helt sikkert Mars, der er størst, siger jeg dig!"
Mens vi begge stædigt holdt på, at vi havde ret, rakte Popo, der stod ved siden af, stilfærdigt hånden op.
„Så kan vi vel bare flyve derhen selv og måle? Jeg er dommer."
Åh, perfekt! Vi skal jo bare se de rigtige planeter med egne øjne og sammenligne deres størrelse. I appen WAGZAK JUMP åbnede vi „En rejse gennem solsystemet".
Inden vi tager af sted — hvem er en stjerne, og hvem er en planet?
Rumskibet skød op i vejret, og alt omkring os blev forvandlet til sort rum. Stjernerne funkler, som om nogen havde prikket dem ind hist og her.
Dommeren Popo gennemgår reglerne, inden vi starter.
„Det, vi skal måle, er planeterne. Det, der lyser ved egen kraft ligesom Solen, er en stjerne — altså en rigtig stjerne."
„Og dem, der ligesom Jorden snurrer rundt om Solen, er planeterne. En planet lyser ikke selv, men funkler, fordi den reflekterer Solens lys."
Der findes altså himmellegemer, der ligner stjerner på nattehimlen, men i virkeligheden er planeter. Hvor er det spændende!
„Nå, skal vi så møde dem én ad gangen, med start ved den, der ligger tættest på Solen?"
Den første deltager — lille Merkur
Lige ved siden af den flammende Sol var det første, vi mødte, Merkur.
„Hva'? Den er mindre, end jeg troede." Banggu lavede en surmund.
Overfladen er fuld af huller som en hullet ost. Popo forklarer, at Merkur ikke har nogen atmosfære, så sporene efter meteoritter, der er slået ned, bliver liggende, præcis som de er.
Og oven i købet er det iskoldt der om natten, selvom den ligger tættest på Solen. Om dagen koger den, om natten fryser den til is.
„Vi tog begge fejl, Banggu. Merkur ryger ud!" Da jeg tegnede et kryds i luften med fingeren, nikkede Banggu samtykkende.
Venus og Jorden ligner hinanden som søskende
Næst på tur var Venus, hyllet i gule skyer.
„Popo! Den ser ud til at være cirka lige så stor som Jorden?" råbte jeg.
Popo klappede i hænderne. „Nemlig. Venus og Jorden er næsten som søskende i størrelse."
Det himmellegeme, der lyser allerklarest på aftenhimlen, er Venus. Fordi den funkler som en stjerne, kaldes den også „Morgenstjernen" eller „Aftenstjernen", men i virkeligheden er den ikke en stjerne, men en planet.
Da vi var forbi Venus, kom endelig vores Jord! Hvor blev jeg glad for den blå, runde lille kugle.
„Der kan du selv se, Jorden er stor!" pralede jeg, hvorpå Popo smilede en smule. „Tja~ vi er ikke færdige endnu, vel?"
Af den ene sætning løb der af en eller anden grund en kuldegysning ned ad ryggen på mig.
Den røde Mars — planeten, som Banggu havde valgt
Dér forude dukkede en rødlig planet op. Det er Mars, planeten som Banggu havde valgt.
„Åh, endelig min tur!" Banggu løb begejstret derhen, men…
Mars viste sig at være mindre end Jorden. Banggu blev helt lang i ansigtet.
„Mars er også en planet af sten, ligesom vores Jord. Der er bjerge og kløfter, og engang er der endda spor efter rindende vand." forklarer Popo trøstende.
„Nå, det er derfor, folk så gerne vil til Mars~" Banggu var nedslået, men øjnene strålede.
