Didi opdagede et mærkeligt mønster i sine øjne, da hun kiggede i spejlet.
Dyk ned i AR-øjet i WAGZAK JUMP, tryk på hornhinden, linsen og nethinden én efter én, og find ud af hemmeligheden bag lysets rejse inde i øjet.
Fra eksperimenter med pupiller, der udvider sig og trækker sig sammen, til brilleres principper – lad os sammen med Didi kigge nærmere på, hvordan mine øjne ser verden.
Hvad er der egentlig inde i mine øjne i spejlet?
Jeg standsede op, mens jeg kiggede i spejlet.
Jeg stod foran spejlet for at børste tænder, men der var noget i min pupil. En lille prik? Nej, et mønster? Der var noget, der lignede brune striber, der drejede rundt. Hvad er det! Hvad er det her?!
Jeg holdt virkelig vejret og kiggede længe på det.
Da jeg spurgte Popo, sagde han: "Det hedder iris. Du har dit helt eget mønster." Mit eget mønster? Ligesom fingeraftryk? Hehe, det er da ret sejt.
Men Popo sagde, jeg skulle åbne JUMP-appen, så jeg gjorde det, og åh nej! Midt i mit værelse svævede der et øje! Et rigtigt øje! Der var noget gennemsigtigt, geléagtigt indeni, og man kunne se blodkar udenpå. Først var det lidt skræmmende, men da jeg trykkede på det, dukkede der navne op for de forskellige dele.
Hornhinden, tap! Linsen, tap! Nethinden, tap!
Hornhinden er ligesom et gennemsigtigt vindue foran øjet. Da jeg drejede med fingeren, kom linsen frem, og den ser virkelig mærkelig ud. En gelé-linse? Den ligner også en konveks slik. Bagved er nethinden, som ligner en biografskærm, og det er her, lyset opfanges.
Det tog lang tid at trykke på dem alle sammen. Tænk, at der er så mange ting inde i et enkelt øje.
Bliver lyset vendt på hovedet inde i øjet?
Det er det, Popo siger. "Lyset rejser inde i øjet."
Rejser? Lyset?
Det viste appen, og lysstrålen gik faktisk lige ind i hornhinden og blev brudt, da den passerede linsen. Ligesom når man stikker et sugerør i vand, så det ser ud som om det er brudt! Og så lander det plask! på nethinden.
Hvad! Verden er på hovedet!!
Træerne står på hovedet. Himlen er nedenunder, og jorden er ovenpå. Jeg blev helt forvirret og sagde: "Så ser vi alting på hovedet lige nu?!" Popo grinede og forklarede mig, at hjernen vender det hele om igen.
Hjernen!
Hjernen retter hurtigt det omvendte billede, som øjnene modtager. Vores hjerne gør det hele tiden. Selv lige nu. Jeg troede bare, jeg kiggede, men øjnene og hjernen arbejdede sammen. Haha, der foregik teamwork inde i min krop.
Bliver pupillerne virkelig større i mørke?
Jeg sagde til Banggu: "Hey, lad os prøve det her sammen!"
Jeg slukkede lyset i værelset. Jeg kiggede i spejlet i mørket. Efter cirka 30 sekunder lyste jeg på spejlet med lyset fra min mobiltelefon.
Åh nej! Pupillerne var virkelig blevet store!!
De sorte cirkler fyldte næsten halvdelen af mine øjne. Banggu ved siden af mig sagde "Puh!" og var ved at springe tilbage af overraskelse.
