Mine øjne i spejlet, der er noget der
Jeg standsede op, mens jeg kiggede i spejlet.
Jeg stod foran spejlet for at børste tænder, men der var noget i mine øjne. En lille prik? Nej, et mønster? Der var noget, der lignede brune striber, der drejede rundt og rundt. Hvad er det! Hvad er det her?!
Jeg holdt virkelig vejret og stirrede på det i lang tid.
Jeg spurgte Popo, og han sagde: "Det hedder iris. Du har dit helt eget mønster." Mit eget mønster? Ligesom fingeraftryk? Hehe, det er da ret sejt.
Men Popo sagde, jeg skulle åbne JUMP-appen, så jeg gjorde det, og åh nej! Midt i mit værelse svævede der et øje! Et rigtigt øje! Der var noget gennemsigtigt, geléagtigt indeni, og man kunne se blodkar udenpå. Først var det lidt skræmmende, men da jeg trykkede på det, dukkede der navne op for de forskellige dele.
Hornhinden, tap! Linsen, tap! Nethinden, tap!
Hornhinden er ligesom et gennemsigtigt vindue foran øjet. Da jeg drejede med fingeren, kom linsen frem, og den så virkelig mærkelig ud. En gelé-linse? Den lignede også en konveks slik. Bagved var der noget, der lignede en biografskærm, nemlig nethinden, og det er her, lyset opfanges.
Det tog lang tid at trykke på dem alle sammen. Tænk, at der er så meget inde i et enkelt øje.
Popo sagde: "Lyset rejser inde i øjet."
Rejser? Lyset?
Appen viste det, og lysstrålen gik faktisk lige ind i hornhinden og blev brudt, da den passerede linsen. Ligesom når man stikker et sugerør i vand, så det ser ud som om det bøjer! Og så lander den med et smæk på nethinden.
Hvad! Verden er på hovedet!!
Træerne står på hovedet. Himlen er nedenunder, og jorden er ovenpå. Jeg blev helt forvirret og sagde: "Så ser vi altså alting på hovedet lige nu?!" Da grinede Popo og forklarede mig, at hjernen vender det hele om igen.
Hjernen!
Hjernen retter hurtigt det omvendte billede, som øjnene modtager. Vores hjerne gør det hele tiden. Også lige nu. Jeg troede bare, jeg kiggede, men øjnene og hjernen arbejdede sammen. Haha, der foregik teamwork inde i min krop.
Jeg sagde til Banggu: "Hey, lad os prøve det her sammen!"
Jeg slukkede lyset i værelset. Jeg kiggede i spejlet i mørket. Efter cirka 30 sekunder lyste jeg på spejlet med lyset fra min mobiltelefon.
Åh nej! Mine pupiller var blevet virkelig store!!
De sorte cirkler fyldte næsten halvdelen af mine øjne. Banggu ved siden af mig sagde "Puu!" og var så overrasket, at han næsten sprang væk.
Da jeg tændte lyset, krympede pupillen. Med et sus. I realtid!
Irisen regulerer pupillens størrelse ligesom et kamerahul. Når det er mørkt, åbner den sig for at få mere lys ind, og når det er lyst, trækker den sig sammen for at beskytte øjet.
Mit øje var et kamera! Åh, hvorfor har jeg først fundet ud af det nu?
Men så kom jeg i tanke om Ppuri. Ppuri går jo med briller. Før var jeg bare nysgerrig efter, hvorfor han gjorde det, men nu tror jeg, jeg forstår det.
Linsen skal fokusere lyset præcist på nethinden, men i nogle øjne fokuseres lyset foran nethinden, og i andre bagved. Så ser man sløret. Brilleglasene retter det op igen.
Jeg spurgte Ppuri: "Må jeg prøve dine briller?", og han lånte dem til mig, men verden virkede svimlende, så jeg tog dem straks af.
Det er ikke pinligt at gå med briller. Det er at give øjnene den hjælp, de har brug for, og det er faktisk ret klogt. Da jeg fortalte det til Ppuri, grinede hun lidt genert og sagde "ihi hi".
I aften sad jeg ved siden af bedstemoren og kiggede nøje på hendes øjne.
Bedstemors iris er mørkebrun. Den ligner min, men mønsteret er lidt anderledes. Der var fine striber omkring pupillen, som lignede træårer.
"Bedstemor, sid stille."
Jeg kunne se mig selv i bedstemors pupil. Et meget lille mig. Med en krone på hovedet.
Bedstemor sagde: "Hvad kigger du så på, din lille fyr?" og lo, og da hun lo, dannede der sig rynker i hendes øjne, og pupillen blev lidt mindre. Måske fordi hun lo så bredt.
Var øjnene så fantastiske? De var som et spejl, der afspejlede bedstemoren, og som en biograf, hvor lyset rejser.
Det bedste i dag var, at jeg smilede i bedstemors øjne.
Vil du springe lige ind i mine øjne?
WAGZAK JUMP — Spring ud i verden
Scan med din smartphone
Ofte stillede spørgsmål
Q. Fra hvilken alder kan man spille WAGZAK JUMP?
Det er designet til børn i alderen 4-12 år (primært skolebørn). Øjenlektionerne er på niveau med 5.-6. klasse.
Q. Kan barnet udføre pupilforsøget alene?
Det er et sikkert eksperiment, hvor man kun behøver et spejl og lys. Vent 30 sekunder i et mørkt rum, og kig derefter i spejlet for at observere ændringer i pupillerne. Bemærk dog, at du ikke må rette lommelygten eller mobiltelefonens blitz direkte mod øjnene, men i stedet observere ved hjælp af lyset, der reflekteres i spejlet.
Q. Hvilke sprog understøttes?
Der understøttes 30 sprog, herunder koreansk. Du kan skifte den samme lektion til et andet sprog.
Jeg vender tilbage med endnu en sjov lektion næste gang. Hilsen Didi.